Hvaler, vulkaner og varme kilder

Click to read this post in English

Jeg har lige været en tur på Island til vulkaner, hvaler og varme kilder. 
Besøget begyndte med en tur i Den Blå Lagune direkte fra lufthavnen. Lagunen er tæt på lufthavnen, og jeg kan godt anbefale at gøre sige ferieklar på den måde. Vi spiste frokost derude på Restaurant Lava, som har en udmærket frokostbuffet.
Vi boede på Hotel Fron. Hotellet lige centralt placeret og er pænt og nydeligt. Der er også hotellejligheder på dette hotel.

Ved Thingvellir

Der var på turen tid til de sædvanlige turistting, som Golden Circle, hvor du får alle de obligatoriske ting udenfor Reykjavik at se, og Thingvellir, Gullfoss, gejserne og Skálholt er alle absolut et besøg værd!

Gullfoss

På turen spiste vi frokost på Hotel Geysir, som har udsigt til en gejser samt en interessant vikingeindretning.

Geysir

Af andre turistting bød turen på hvalsafari, hvor vi fik to vågehvaler og marsvin at se. Husk meget varmt tøj og regntøj til sådan en tur, og vær opmærksom på, at de små fartøjer vipper en del. En stor del af passagererne brugte størstedelen af turen på at være grønne i hovederne, men jeg slap heldigvis for den gene. Vi fik også tid til at besøge Musikhuset Harpa ved havnen, hvor vi så forestillingen How to become Icelandic in 60 minutes. Det var meget underholdende, og der var faktisk også islændinge til forestillingen!

Harpa

Hele programmet var dog ikke de sædvanlige ting, for vi fik en VIP- forelæsning og rundtur blandt de islandske arnamagnianske håndskrifter, og en meget fornem tur på universitetet. Vi mødte Auður Hauksdóttir, som er leder af Vigdís Finnbogadóttir-instituttet, der er et institut for fremmedsprog. Auður fortalte om instituttet, forskningen og visioner for instituttet i fremtiden, hvilket var både utroligt spændende og meget imponerende. Hvad, der også var imponerende, var, at Vigdís Finnbogadóttir ligefrem var til stede under vores besøg. Og sidst men ikke mindst af de usædvanlige ting oplevede vi oplæsning af Einar Már Guðmundssons værker af kunstneren selv! Meget flot, og jeg skal bestemt have læst nogle af hans værker!
Det var en utroligt vellykket tur, og det er heller ikke mit sidste besøg på den smukke ø, men jeg vil lige komme med et par fif, hvis nogen får lyst til at tage afsted:
1) der er altid koldere og vådere, end du tror på Island. Pak hue, vanter, de tykkeste trøjer og din varmeste jakke uanset hvad. Regntøj (også regnbukser) er nødvendig.
2) butikker åbner mellem 10-11.
3) de fleste islændinge forstår dansk 🙂
4) det er ikke så dyrt at spise ude som i Danmark, men maden kommer ikke specielt hurtigt. Fisk og lam er ekstra lækkert på Island. Gode steder at spise er bl.a. Perlan, Restaurant Reykjavik og Café Paris.
5) man kan købe taxfree, hvis man køber for over 4000 isk (ca. 200 danske kr).

med emneordet , , , , , , , , , , ,

7 thoughts on “Hvaler, vulkaner og varme kilder

  1. Det lyder rigtig fedt!
    – jeg får også lyst til at skrive om mine oplevelser på Island.
    Tak for indlæg!

  2. I really like what you guys tend to be up too.

    This kind of clever work and reporting! Keep up the great works
    guys I’ve you guys to blogroll.

  3. […] Klik for at læse denne artikel på dansk […]

  4. […] om min tur til Island og mine tips til Zagreb og […]

  5. […] områder, smuk arkitektur, hyggelige cafeer, dejlige museer og en meget behagelig befolkning, og Reykjavik, som er så fin, lille, hyggelig og anderledes – og så kan man jo også kigge på resten af […]

  6. […] Læs min artikel om Island her. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: