Favoritaktiviteter i København

Read in English

Her kommer mit forslag til aktiviteter til at udfylde en halv dag i København. Det er steder, jeg selv har gjort flere gange og har præsenteret flere af mine venner, bekendte og familie for, da jeg bare elsker disse steder.

Et af mine ynglingsmuseer i København er Christian IV’s bryghus og Kongernes Lapidarium. Det er ikke to museer – lapidariet (latin for stensamling – en del af samlingen har før været huset i Cisternerne i Søndermarken) holder til i bryghuset, som er en af de ældste bygninger i København. Man får en del for pengene ved at besøge dette museum: du hører om bygningens om skiftende og spændende historie, du hører om brygprocessen og du ser alle de pensionerede skulpturer fra slotte, parker og bygninger! Alt sammen formidlet på spændende og æstetisk vis!

Lapidarium

Når du har suget alle indtrykkene til dig i lapidariet, kan du dreje om hjørnet og kigge på Den Sorte Diamant.

KB

De tre biblioteksbygninger, der udgør Det Kongelige Bibliotek

Gå hen til vandet og hils på Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue, inden du slår dig ned i stolene (hvis vejret tillader det) og nyder udsigten til Cirkelbroen af Olafur Eliasson, mens du nyder en forfriskning fra Café Øieblikket.

Havfrue

Havfrue og Cirkelbro

Når sult og tørst er stillet, så smut ovenpå i Den Sorte Diamant og nyd den gratis udstilling Skatte i Det Kongelige Bibliotek. Udstillingen giver et godt indblik i det forskelligartede samlinger, der findes på Biblioteket og viser de nogle helt fantastiske bøger, man ellers aldrig ville se. Har du allerede set den, kan du altid besøge en af de skiftende udstillinger i bunden af Den Sorte Diamant.
Er tiden og lysten til det, så kig rundt i bygningen, som i virkeligheden er tre bygningerne sat sammen. Den ældste bygning er fra 1906 (den var meget moderne med metalriste og -reoler – kig ind i magasinerne overfor den gamle læsesal), i midten er udbyggelsen fra 1968, kaldet Hansen, og endelig Den Sorte Diamant fra 1999. Kig ind af ruden i døren til den gamle læsesal i den ældste del. Det er sådant et charmerende rum!

KB-udsigt

Den Sorte Diamant indvendig

Vel ude igen er et godt sted for videre planlægning af dagen Bibliotekshaven. Der er bænke hele vejen rundt og ellers kan man slå sig ned græsset. Det er en skøn oase.

Kbh2014

Bibliotekshaven i snevejr

Rigtig god fornøjelse i København!

med emneordet , , , , , , ,

4 thoughts on “Favoritaktiviteter i København

  1. […] Læs andre anbefalinger til København her […]

  2. […] Jeg har længe haft det på min liste, at jeg skulle besøge Dansk Jødisk Museum, som jeg ofte er kommet forbi, da det ligger på Slotsholmen, som er et af mine ynglingssteder at få et skud kultur i København.  […]

Skriv en kommentar