Thyborøn er en rigtig fiskerby, hvor man hele tiden er enten på havnen eller tæt på havnen. Du kan sejle mellem Agger og Thyborøn med hybridfærgen Kanalen. Her er seværdighederne i Thyborøn:
Søkrigsmuseet: Museet har fokus på 1. verdenskrig, og især på Jyllandsslaget, som er verdens største søslag, og det fandt sted 100 km vest for Thyborøn. Uden for er der en mindesten over de 654 danske søfolk, der omkom under 1. verdenskrig.

Mindepark for Jyllandsslaget: Uden for museet findes en mindepark med sten for at mindes de faldne i Jyllandsslaget. Parken er stadig under opbygning, men det er meningen at der skal være 25 granitsten, der skal repræsentere de 25 skibe, der sank under slaget. Der skal også være 8.645 skulpturer for alle de faldne i slaget.

JyllandsAkvariet: Et børnevenligt akvarium med rørebassiner, mulighed for fodring og ravture. Det ligger lige ved Søkrigsmuseet.

Kystcenter Thyborøn: Et oplevelsescenter for børn og voksne om havet og fjorden. Der er også en udstilling med fokus på strandingen af fregatten Alexander Nevskij i 1868.

Alexander Nevskijs anker: Fregatten havde 2 ankre. Det ene finder du ved krydset Havnegade/Bredgade i Thyborøn. Det andet er foran Harboøre Kirke.

Sneglehuset i Thyborøn: Sneglehuset er et hus, der er fuldstændigt dækket af skaller fra snegle eller muslinger. Indvendigt huser det en kæmpe samling af snegle og flaskeskibe. Her er også en lille butik.

Ravhuset – Rav Aages Museum: Ravhuset er museum, der huser Rav-Aages og sønnen Bjarnes samling af rav fra Vesterhavet.
[…] Du kan læse om seværdighederne i Thyborøn her. […]